Kyndelmissekoncert i Hyllested Kirke

02.02.2020 kl. 16:00 - 17:00

Lyset inviteres ind i Hyllested kirke, når vi fejrer, at vi igen går mod lysere tider, og halvdelen af vinteren er bag os. Duoen ME AND MARIA vil skabe rum til ro og fordybelse med smukke blide sange, stemningsfuld lyssætning og eftertænksomme fortællinger.

Måske har du allerede set dem i Go'morgen Danmark på TV2, hvor de lancerede titelnummeret live fra deres album, “Med tusind stjerner," for begejstrede seere.

”Med vores musik forsøger vi at skabe plads. Plads til alle følelser, også de svære. Vores erfaring er, at jo mere man kan dele ud af oplevelser om ensomhed, angst, sorg osv, jo sværere får de følelser ved at vokse og overtage sindet. På den måde bruger vi musikken til at tænde lys i mørket," siger Maria Anna Rosenberg.

ME AND MARIA består af de to komponister og tekstforfattere Maria Anna Rosenberg, vokal og keyboard, og Johannes Pehrson, basguitar og vokal. De to sangskrivere kommer fra vidt forskellige steder i musikken – Maria med baggrund i musicalen og kirke, og Johannes i rocken. Det var derfor ikke en selvfølge, at deres veje skulle krydses. Men deres fælles ønske om at skabe musik, der er nærværende og autentisk, har forenet dem i denne poetiske duo. Man kan forvente en koncert med masser af nærvær og høj kvalitet. Læs mere på www.meandmaria.dk

<- Tilbage
Del dette:

Gudstjenester

Søndag den 26. januar kl. 9 i Hyllested ved Susanne Juhl Thisted.


Søndag den 2. februar kl. 10.30 i Hyllested ved Tommy Toudahl Corfixen.


KALENDER

BegivenhedDato

Kyndelmissekoncert i Hyllested Kirke

Lyset inviteres ind i Hyllested kirke, når vi fejrer, at vi igen går mod lysere …

2. feb 16:00
17:00
2. feb 16:00 -
17:00

Fastelavn i Gimlinge Kirke

Igen i år holder vi børnegudstjeneste i samarbejde med Dalmose FDF. Efter …

23. feb 14:00
17:00
23. feb 14:00 -
17:00